Handelsbetingelser

Dette dokument beskriver de generelle handelsbetingelser, der gælder i forholdet mellem:

Friløbet
v. Københavns Idræts Forening
Gunnar Nu Hansens Plads 3 A
2100 København Ø

CVR-nr 33400985

(herefter Friløbet)
og deltagere, som tilmelder sig Friløbet.

Helbred

Alle, der deltager i Friløbet, skal mene sig i stand til selv at fuldføre hele distancen.

Ansvar

Deltagere i Friløbet bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med at deltagelse sker på eget ansvar, og at Friløbet ikke kan drages til ansvar for skader, som deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet, og som ikke kan tilskrives Friløbet.

Aflysning og force majeure

I tilfælde af aflysning på grund af force majeure eller myndighedspåbud, som Friløbet ikke kan pålægges ansvar for, er der ikke mulighed for refundering af startgebyr og omkostninger i forbindelse med arrangementet.

Fortrydelsesret og refundering

Vi gør opmærksom på, at i henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler” § 18. stk. 2, nr. 12, er køb af billetter til Friløbet et fritidstilbud og dermed ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Forbehold for fejl og mangler
Friløbet tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.